Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Kan min kæreste blive testet for i Danmark?

Pige/Kvinde på 29 år (122511)

Spørgsmål:

Hej! Min kæreste er fra Tanzania og kommer til Danmark og besøger mig for første gang. Vi vil gerne begge to testes for at være sikre på, at vi ikke har nogen kønssygdomme, men er det en mulighed at tage min kæreste med til fx Bispebjergs klinik og blive testet? Pfh tak,

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Dejligt med besøg fra din kæreste. Det er muligt at blive testet anonymt i Danmark, og derfor kan din kæreste visse steder blive testet for nogle sexsygdomme uden at vise sygesikring, MEN hvis han fejler noget og skal have behandling, kan man ikke være anonym. Hos Checkpoint kan man blive testet for HIV, syfilis og hepatitis C, hvor man får svar via en hurtig blodprøve efter ca. 20.om
Klamydiatest kan købes i håndkøb, men er ikke tilstrækkelig sikker, så vi anbefaler at man køber mere end én test. Du kan selvfølgelig blive testet for hele molevitten på én gang, og også på Bispebjerg hvis du ønsker det. Vi anbefaler at du kontakter Bispebjerg klinik for kønssygdomme på mandag mellem kl. 8:30 og 12:00, og forhøre dig om mulighed for test vedrørende din kæreste. Ellers er Gentoftes klinik for kønssygdomme er også et bud, hvor man ikke behøves at bestille tid på forhånd, men her kan man også kun blive testet uden CPR nummer for HIV og Syfilis. 

Vi håber du kan bruge svaret til noget, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du er også velkommen til at ringe eller fange os på chatten - vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66

Bedste hilsener Sexlinien
XX132