Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Hvilke sygdomme bør jeg blive testet for?

Pige/Kvinde på 23 år (122369)

Spørgsmål:

Hej, jeg er seksuelt aktiv med skiftende partnere. Jeg har ikke nogen symptomer, men vil gerne have et kønssygdomstjek. Hvilke sygdomme bør jeg blive testet for?

Svar:

Hej med dig, og tusinde tak for dit spørgsmål!

Klamydia, gonoré, kønsvorter og herpes er de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Ud af disse 4 er dog kun klamydia og gonoré man kan teste for, når man ikke har symptomer. Herudover er det meget forskelligt hvad man ellers anbefaler at teste for, da det afhænger af dine sexpartnere. F.eks. om de er bosat i udlandet, om de også dyrker sex med mænd, osv. Alt sammen faktorer der kan gøre at der er nogle sexsygdomme de kan have større risiko for at have end andre. Men vi vil altid hos Sexlinien bifalde at man bliver testet for sexsygdomme, ca. hvert halve år, hvis man har skiftende partnere. På nogle klinikker rundt omkring i Danmark kan man booke en tid, og blive testet for de fleste sexsygdomme. Du kan se en liste over klinikker for sex/kønssygdomme her
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen. Husk du også kan ringe eller chatte med en rådgiver, på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Telefonnummeret er : 70 20 22 66

Bedste hilsener Sexlinien
xx132