Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Gonoré smitteveje

Pige/Kvinde på 17 år (122256)

Spørgsmål:

hvordan kan man smittes med gonore

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spøgsmål. 
Gonoré smittes gennem kontakt fra slimhinde (de typer af hud med glatte og slimede overflader, som inde i munden, i øjnene, i skeden eller på penishovedet) til slimhinde. De absolut typiske smitte veje er gennem ubeskyttet seksuel kontakt, hvor man har anal, oral eller vaginal sex ubeskyttet, eller hvis man bruger legetøj eller fingre til at skabe indirekte kontakt mellem slimhinder. Der er også nogle sjældne situationer hvor nyfødte kan få gonoré i øjnene (hvis nu deres mor er smittet) ved fødslen, men det er ret sjældent i Danmark og den helt typiske smittevej vil ofte være seksuel kontakt. 
Hvis du har andre spørgsmål eller gerne vil have besvarelsen uddybet på nogen måde, så kan du altid skrive ind igen her eller på vores chat eller ringe ind på 70202266.
Mvh Sexlinien
xx30