Hvad er forhudsforsnævring? 

corn

Forhudsforsnævring betyder, at din forhud er så stram, at du ikke kan trække den frem og tilbage. Det kan være et problem, når pikken er slap, stiv – eller begge dele.

Hvis du er omskåret, har du ikke en forhud og kan derfor ikke få denne type forhudsforsnævring. Du kan dog få en forsnævring dér, hvor arret fra omskæringen sidder.

pik 3.png

Hvad kan det betyde for dig? 

Hvis du ikke kan trække forhuden tilbage, kan det være svært at holde rent under den. Der kan samle sig hudfedt, døde hudceller og urinrester. Det kan give dårlig lugt, irritation og i værste fald betændelse i forhuden eller pikhovedet.

Forhudsforsnævring kan også gøre ondt. Du kan fx opleve smerter ved sex eller onani, og der kan komme små revner i forhuden.

Nogle finder måder at få det til at fungere i hverdagen. Men det ændrer ikke på, at det bør blive tjekket.

Hvordan behandles det? 

Du skal altid få en læge til at vurdere forhudsforsnævring. Ofte kan det behandles med en steroidcreme, som gør huden mere smidig.

Samtidig kan du lave det, man kalder forhudsgymnastik:

* Smør cremen på

* Lav blide strækøvelser (træk forhuden frem og tilbage, udvid omkredsen forsigtigt)

* Stop, hvis det gør ondt

* Træk forhuden tilbage på plads bagefter

Hvis cremen ikke virker, kan en operation være nødvendig. Her laver man enten et lille snit i forhuden eller fjerner noget af den. Du og din læge finder sammen den løsning, der passer bedst til dig.

Det er din forhud, så du bestemmer selvfølgelig selv, hvad der skal ske med den.