Hvad er lookmaxxing? 

light-mask

Forhudsforsnævring betyder, at din forhud er så stram, at du ikke kan trække den frem og tilbage. Det kan være et problem, når pikken er slap, stiv – eller begge dele.

Hvis du er omskåret, har du ikke en forhud og kan derfor ikke få denne type forhudsforsnævring. Du kan dog få en forsnævring dér, hvor arret fra omskæringen sidder.

krop tænker.png

Hvad er looksmaxxing?

Looksmaxxing betyder at “maksimere” sit udseende. Ordet bliver mest brugt af drenge og unge mænd på TikTok, YouTube og i fitnessmiljøer.

For nogle er det bare et meme og noget, man griner af med vennerne. For andre bliver det et projekt, der fylder rigtig meget.

Det er helt almindeligt at gå op i, hvordan man ser ud. Looksmaxxing bliver noget andet, når dit udseende bliver til en karakter på en skala, som du hele tiden skal højere op ad.

Softmaxxing og hardmaxxing

Du støder nok på de to ord:

  • Softmaxxing er det, der ikke kræver indgreb i kroppen. Det kan være hudpleje, frisure, tøj, træning og søvn. Det kan også være mewing, hvor man presser tungen op i ganen for at få en skarpere kæbe. Der er ikke noget, der tyder på, at mewing ændrer din kæbe.

  • Hardmaxxing er det, der griber ind i kroppen. Det kan være steroider, peptider eller medicin købt på nettet, operationer eller at slå på sine ansigtsknogler. Det kan give skader, der ikke går væk igen, og det virker ikke, som videoerne lover.

Grænsen mellem de to er ikke altid tydelig. Mange starter med en hudplejerutine og får bagefter vist videoer om piller og sprøjter.

Hvor kommer det fra?

Looksmaxxing opstod på internetfora, hvor mænd gav hinandens udseende karakterer. Tanken var, at dit udseende afgør alt: om du får venner, en kæreste, sex og et godt liv.

Mange af de fora har også et nedladende syn på kvinder. Her bliver kvinder beskrevet som nogle, der kun går efter udseende og status.

I dag bruger mange ordene uden at have været de steder. Men idéen om, at mennesker kan rangeres efter udseende, følger tit med.

Passer det, at udseende afgør alt?

Nej. Hvem man bliver tiltrukket af, er meget forskelligt fra person til person.

For nogle betyder humor mest. For andre er det, at man er tryg sammen, at man er nysgerrig på hinanden, eller at man kan tale om alt. Udseende kan spille en rolle, men der findes ikke én skala, alle bruger.

Hvis du ser andre mennesker som tal, bliver det også sværere at lære dem at kende. Det gælder både venner og kærester.

Sexogsamfund Classical White Marble Statue Of A Man Upper Bod 575B1E9F Cdb8 4C8D Bf81 Ec04185Af6B0 2

Hvem tjener på det?

Mange af dem, der laver looksmaxxing-videoer, tjener penge på, at du føler dig forkert. Først peger de på en “fejl”, du ikke vidste, du havde. Bagefter sælger de et kursus, en plan eller et produkt, der skal fikse den.

Når du har set én video, viser algoritmen dig flere. Det kan få det til at føles, som om alle andre går op i det.

Når det begynder at fylde for meget

Det kan være et tegn på, at det har taget overhånd, hvis du:

  • tjekker dit ansigt eller din krop i spejlet eller på billeder mange gange om dagen

  • dropper aftaler, fordi du ikke synes, du ser godt nok ud

  • sammenligner dig med andre hele tiden og får det dårligt af det

  • overvejer at tage noget, du har købt på nettet, eller at skade dig selv for at ændre dit udseende

Hvis du kan genkende noget af det, er det ikke, fordi der er noget galt med dig. Det er et pres, mange mærker. Det hjælper at sige det højt til en, du stoler på.

Hvis du gerne vil gøre noget godt for dig selv

Det er ikke forkert at ville se godt ud eller at passe på sin krop. Det, der faktisk gør en forskel, er ret kedeligt:

• sov nok

• bevæg dig på en måde, du kan lide

• spis nok og varieret

• hold hudplejen enkel, og gå til lægen, hvis du er plaget af bumser

Husk også, at din krop ikke er færdig endnu. Ansigt, kæbe og krop bliver ved med at ændre sig gennem teenageårene og et stykke ind i 20’erne.