trans

 

Hvad er trans?

Trans er et overordnet begreb for mennesker, der ikke er det køn, som de fik tildelt ved fødslen.

Når man bliver født, bliver man tildelt et køn ved fødslen. Det får man ofte ved at jordmoderen kigger på barnets ydre kønsorganer. Hvis man har en pik, får man kønnet ”dreng”. Hvis man har en skede, får man kønnet ”pige”.

Nogle børn og unge er ikke det køn, de blev tildelt ved fødslen. Det kan man kalde at være trans. Trans er et overordnet begreb, der dækker over flere forskellige køn. Man kan f.eks. være transkønnet kvinde, som er at være født med en pik, men være en kvinde.

Man kan også være non-binær transperson. Nonbinære er hverken mand eller kvinde. Det kan f.eks. være, at man har en skede, men ikke er en kvinde. Hvis man er non-binær passer kønnene ”kvinde” og ”mand” ikke på den, som man er.

Hvordan ved man, om man er trans? 

På Sexliniens brevkasse får vi ofte spørgsmål om, hvordan man ved om man er trans. Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man finder ud af, hvilket køn man er. For det er meget forskelligt fra person til person og kan også variere med tiden. Mange unge er ivrige efter at sætte sig selv og andre i båse, både ift. seksualitet og køn. Nogen kan føle sig pressede til som meget unge at vide hvilken seksualitet eller køn de har.

Der er mange unge, som kan være i tvivl om deres køn og seksualitet. Det kan skyldes at det er i teenageårene, at ens kønsidentitet og seksualitet udvikles og bliver stærkere.

Der er mange måder at være mand, kvinde og non-binær på. Hvis du f.eks. overvejer, om du mon er en transmand, kan du overveje, hvad det vil sige at være mand for dig? Kan du mærke at du er mand på den måde, som du opfører dig på? Det tøj du går i? den krop, som du føler dig tilpas i? Eller måske i forhold til de ting, du godt kan lide at lave?

Det er kun dig der kan mærke, hvilket køn du er. Alligevel kan det være rart at dele dine overvejelser om din kønsidentitet med nogen, du stoler på.

Hjælp til at springe ud

Der er nogen, der kan have svært ved at fortælle deres venner og familie, at de er transperson. Det kan være fordi man er nervøs for om andre kan forstå det. Det kan også være, at man er bange for at opleve diskrimination og transfobi.

Når man skal fortælle sin familie og venner om ens køn, kan det være rart at have støtte fra en, du stoler på. Det kan være, at du har en onkel, ven eller pædagog, som du tænker vil kunne bakke dig op. Personen kan både hjælpe dig med, hvordan du skal fortælle det til din omgangskreds. Personen kan også snakke med dig om de reaktioner du møder, når du fortæller folk om dit køn.

Du kan også opsøge fælleskaber for transpersoner og andre LGBT+ personer. F.eks. har LGBT-Danmark en transgruppe for alle transkønnede uanset alder, og ”Aura” for unge LGBT+ personer. Her kan du møde mennesker, som selv har erfaringer med at være transperson og LGBT+-person. Fællesskaber kan styrke vores mod til at være dem vi er, fordi vi møder nogen, som accepterer og støtter os.

 

Medicinsk og juridisk transition

I gamle dage kaldte man transition for "at skifte køn". I dag bruger man ordet "transition". "At skifte køn" kan nemlig være misvisende for nogle transpersoners oplevelse af deres køn. Det lægger nemlig op til, at man før transitionen var et andet køn. Men mange transpersoner har hele livet oplevet at være det køn, de er. 

Nogle transkønnede vælger at lave en juridisk transition, så de får nyt køn i deres cpr-nummer, pas og kørekort. Så kan de også få et navn, der passer til det køn, de er.

Man kan lave en juridisk transition ved at ansøge Det Centrale Personregister.

Andre transkønnede vælger at lave en medicinsk transition. Det kan man ved at tage kønshormoner og nogle får også foretaget rekonstruktiv kirugi. Rekonstruktiv kirurgi kan være fjernelse af kønsorganer som livmoder, æggestokke, æggeleder og skede, samt konstruktion af en penis. Det kan også være fjernelse af kønsorganer som testikler, samt konstruktion af skede, klitoris og kønslæber. Man kan også få konstrueret eller fjernet bryster.

Er du transmand, kan du få kønshormonet ’testosteron’ som kan hjælpe dig med at få skæg og dybere stemme.

Er du transkvinde, kan du få kønshormonet ’østrogen’, som kan hjælpe dig med at få mindre hår på kroppen og begyndende bryster.

Både binære (drenge/piger) og non-binære transpersoner kan transitionere medicinsk og juridisk. 


Langt fra alle transkønnende personer, vælger at tage hormoner, få en juridisk transition, eller få foretaget rekonstruktiv kirurgi.

I Danmark er det Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospiral, der har ansvaret for forskning samt behandling og godkendelse til transition med hormoner og rekonstruktiv kirurgi.  

Transfobi og diskrimination

Som menneske har du ret til at bestemme over dit køn og din seksualitet. Det betyder, at det er diskriminerende og transfobisk af andre, hvis de forsøger at bestemme over dit køn. Det kan f.eks. være hvis din far driller dig med, at du går i kjole. Eller hvis staten ikke vil lade dig lave en juridisk transition.

Det kan have store psykiske konsekvenser for transpersoner dagligt at opleve diskrimination og transfobi. Derfor arbejder flere organisationer for at sikre retten til selv at bestemme over dit køn. Organisationernes arbejde har blandt andet ført til, at transkønnethed ikke længere ses som en psykisk sygdom.

Foto: LGBT UniAndes