crosdressing/
genderbending

Hvad er Crossdressing? 

Crossdressing betyder at ”krydse tøjstilen”.

 

Det handler om at have lyst til at blande kvindelige og mandlige udtryk i din tøjstil.
Personer, der crossdresser, ønsker altså ikke at ligne det modsatte køn så meget som muligt, men har netop lyst til at blande køn.
Mange har en stil, der blander noget maskulint med noget feminint. På den måde kan man sige, at crossdressing er blevet en mere accepteret trend i tiden. 
En pige kan eksempelvis tage slips og nederdel på, og en dreng kan tage jakkesæt og stilletter på.
Pointen er, at alt kan blandes, som man har lyst til.
Selv om det er blevet moderne at crossdresse, og mange modeller og rockstjerner gør det, kan det alligevel virke provokerende på nogle, hvis en dreng fx har stilletter på.
 

Hvad er genderbending?

Genderbending betyder at ”bøje køn”.

Det handler om, at du som uafhængigt af dit køn har lyst til at blande maskuline og feminine træk.
Det kan du gøre både med dit udseende og udtryk gennem tøj, smykker og makeup (crossdressing), men også på den måde, du bevæger og opfører dig på.
Både drenge og piger kan have lyst til at opføre sig som et andet køn, begge køn på en gang eller måske prøve slet ikke at være et køn?
Eller måske bare engang imellem, fx til fester og måske også til hverdag.
Både heteroseksuelle, biseksuelle og transpersoner kan lege med genderbending.
Genderbending er ikke det samme som transvestisme eller transkønnethed.
 
Foto: KL Hint.