drenge/ mænds onani

Pikspil er ikke den eneste måde

Mange drenge finder selv ud af at onanere, men vil gerne inspireres til andre måder, de kan onanere på.


De fleste drenge onanerer ved at holde fast om pikken med én hånd og køre hånden frem og tilbage langs pikskaftet.
Men der er rigtig mange måder at variere sin onani på som dreng – ikke alle måderne handler om at røre pikken.
Drenge kan også onanere ved at røre sig selv andre steder på kroppen, hvor det føles godt, fx brystvorterne, testiklerne, endetarmsåbningen, maven og inderlårene.

De kan også bruge sexlegetøj, når de onanerer.
Der findes ikke regler for, hvad der er normalt eller ikke normalt.
Onani handler om at gøre det, der føles godt.
De fleste gør det alene, men det er også almindeligt at gøre det to sammen eller flere i en gruppe.
Selv om drenge er sammen om det, har det ikke noget med homoseksualitet at gøre - og man bliver heller ikke bøsse af det.
Nogle drenge ser porno, mens de onanerer, men der er også mange, der bare fantaserer eller nyder følelsen i deres krop.
Onani fører tit til orgasme og udløsning, men man skal ikke forvente at få udløsning før man er kønsmoden.
Drenge får som regel deres første udløsning, når de er omkring 13-15 år.

 

Fordele ved onani

Der har eksisteret mange myter om onani var farligt eller usundt, men sandheden er, at det er både ufarligt og sundt at onanere.
Man bliver altså ikke blind, sindssyg eller løber tør for sæd, fordi man onanerer.

Pikken bliver heller ikke skæv eller holder op med at vokse.

Når man onanerer og får orgasme frigøres en række hormoner, heriblandt et glædeshormon.

Dit humør stiger, og du bliver altså et gladere menneske.

Onani er også en god måde at komme til at slappe af på, fordi det både letter stress og muskelspændinger.

Blodtrykket bliver også lavere.
Når man har fået udløsning, er der mange, der føler sig trætte.

Grunden er, at musklerne umiddelbart efter udløsning tømmes for stoffet glykogen, og det gør dig fysisk træt.
Det kan også gøre, at man føler sig lidt tom eller trist.
Onanerer du, er det også muligt at undgå våde drømme – som er at du får udløsning om natten, mens du sover.
Det er dog langt fra alle drenge, der oplever at have våde drømme.

 

Flere gange om dagen?

Der sker ikke noget ved at onanere flere gange om dagen.
Onanerer du eksempelvis én gang om dagen, vil der sandsynligvis komme mere sæd, end hvis du onanerer flere gange dagligt.
Hvis du gør det flere gange om dagen, så vil mængden af sæd være mindre, når du får udløsning anden gang eller flere gange derefter.
Pikken kan selvfølgelig blive lidt øm, hvis du onanerer mange gange på kort tid eller meget hårdt, men det er ikke farligt.
Giv pikken lidt ro, indtil ømheden forsvinder, og onaner evt. med en lidt blidere hånd næste gang.

Foto: Wimena Kane