Svar:
Hej,
Hvis du gerne vil forlænge den tid du har sex, er der forskellige teknikker, der kan hjælpe dig af med at komme for hurtigt. Nedenfor er der beskrevet to teknikker du kan afprøve.
Start-stop-teknik:
Prøv den først selv, inden du evt. prøver den sammen med din partner.
Find ro til at onanere. Det er vigtigt, at du føler dig afslappet, og at du ikke skal skynde dig, fordi der er risiko for, at du bliver forstyrret.
Onaner lige indtil du er ved at komme og stop så, indtil du igen føler dig klar - der kan gå et par minutter.
Så onanerer du videre og stopper atter, før du er ved at få udløsning.
Gentag 3-4 gange. Giv ikke op selv om det i starten ikke lykkes for dig.
Øvelsen træner to ting. Dels bliver du mere opmærksom på de signaler din krop sender, når du er lige ved at komme, så du kan tage de rette forholdsregler under et samleje, fx at stoppe samlejebevægelserne et øjeblik. Dels får du noget mere seksuel erfaring.
Øvelsen virker bedst, hvis du træner ofte – gerne flere gange om ugen. Der kan godt gå nogle måneder, før du evt. kan mærke resultatet.
Senere kan du bruge teknikken sammen med en partner, der onanerer på dig, indtil du stopper partnerens hånd. Gentag også her et par gange, inden du tillader dig selv at få udløsning.
Til sidst kan du bruge samme teknik i et samleje. Hvis du fx har skedesamleje, så hold pause med at støde, eller træk dig ud af kvindens skede, når du mærker, du er ved at komme. På den måde kan samlejet holde længere.
Squeeze-teknik:
Denne teknik kan du praktisere alene eller sammen med en partner. For de fleste er start-stop-teknikken nok, men nogle vælger at udvide med squeeze-teknikken.
Når du mærker, du er ved at komme, så klem med to fingre lige under pikhovedet, der hvor strengen sidder. På den måde falder rejsningen lidt, og du kan holde udløsningen tilbage.
Rejsningen vender hurtigt tilbage, når du atter begynder at onanere. Du skal ikke klemme hårdt, men nok til at det kan mærkes.
Klemmet skal holdes i cirka 10 sekunder.
Vent 30-40 sekunder før du begynder at onanerer igen.
Gentag et par gange, før du tillader dig selv at få udløsning
Teknikken kan også bruges under samleje.
Ved skedesamleje fx, så lig på ryggen, og lad pigen sidde ovenpå dig med din pik i skeden.
Giv din partner et signal, når du er ved at komme
Nu skal hun løfte sig af pikken og med to fingre klemme om pikhovedet, indtil du er klar igen.
Gentag et par gange, inden du får udløsning.
For nogen kan denne metode godt føles ubehagelig. Er det din partner, der gør det, gælder det naturligvis også om ikke at klemme for hårdt - og ikke mindst øve jer i teknikken.
Hvis du vil udofrske endnu flere teknikker, så kan du læse mere her:
Sådan holder du udløsningen tilbage
Vi håber ud kan bruge vores svar, ellers er du velkommen til at kontakte os igen.
De bedste hilsner
Sexlinien
Xx27