incest

Hvad er incest? 

Sex mellem mennesker, der er biologisk i familie med hinanden, kaldes incest eller blodskam.

 

Incest er altså sex mellem forældre og deres børn, mellem søskende, mellem bedsteforældre og børnebørn eller oldeforældre og oldebørn.

Sex mellem adoptivforældre, sted- eller plejeforældre og deres adoptivbørn, sted- eller plejebørn er ikke incest, fordi de ikke er biologisk i familie med hinanden, men er ulovligt, mens barnet/den unge er under 18 år.

Stedsøskende må godt have sex med hinanden.

Incest er forbudt ifølge straffeloven. Det er altid den voksnes ansvar, når incest sker, og det er derfor også altid den voksne, der straffes.

Det er altså altid den voksnes ansvar, at barnet beskyttes og ikke bliver krænket.

Hvis to voksne, der er i familie med hinanden, har sex, er det også strafbart. Også selv om de er enige om at have sex med hinanden.

Almindelige kram, kærlige kys og kærtegn er ikke incest, men for eksempel samleje, intime berøringer (på kønsdele og endetarm) og andre former for seksuelt samvær, som er grænseoverskridende for barnet eller den unge.

 

Hvorfor er incest et overgreb?

Seksuel tvang og seksuelle overgreb mod børn fra et familiemedlem ødelægger barnets tillid til de personer, som han eller hun skulle kunne være tryg ved. 

Hvis det er barnets eller den unges forælder eller forældrer, der begår incest mod barnet/den unge, har hun eller han slet ikke mulighed for at få trøst, forståelse, hjælp eller omsorg fra dem, som hun/han plejer at få det af .

Det kan gøre barnet eller den den unge isoleret, og at hun/han føler sig hjælpeløs, ensom og forladt.

 

Det er vigtigt at få hjælp

Hvis du har været udsat for incest, er det vigtigt at få hjælp til at håndtere dette.

Selv om du synes, at det er svært at tale om, er det alligevel vigtigt at tale med en (voksen) person, som du har tillid til, og som kan hjælpe.

Dette kan være en, du kender i forvejen, eksempelvis en lærer, en vens mor eller far eller en voksen ven.

Det kan også være en socialrådgiver på kommunen eller en politibetjent.

Voksne har pligt til at hjælpe dig, hvis du fortæller, at du er udsat for incest.

Desuden kan du tale med særlige steder, hvor du kan få hjælp og rådgivning, eksempelvis ringe til en anonym rådgivning eller tage på døgnkontakten.

 

Læs mere om seksuelle overgreb her.