fordomme/
diskrimination

Hvad er fordomme?

At have fordomme betyder, at man har en negativ opfattelse eller holdning til en bestemt person, gruppe eller genstand, før man har mødt dem. 

 

Man kan have fordomme om alt muligt – også om sex og seksualitet, om kvinder og mænd generelt, om homoseksuelle og transkønnede, om unge med handicap eller med etnisk minoritetsbaggrund eller om unge der går på gymnasiet eller på en teknisk skole.   

 

Mange eller få fordomme

Nogle mennesker har mange fordomme om det, som de ikke kender så meget til.

Andre er mere åbne og nysgerrige, når de møder noget nyt eller andre mennesker, der er på en anden måde eller gør ting, som de ikke selv kender til.

De fleste mennesker har fordomme om det ene eller andet.

Det er derfor en god idé at teste sig selv:

Har du nogen fordomme om andre?

Hvorfor har du disse fordomme?

Kunne det tænkes, at dine fordomme hænger sammen med, at du ikke kender særlig meget til dem eller det, du har fordomme om?

 

Fordomme rammer også dig

Nogle personer og grupper i samfundet er mere udsatte for fordomme end andre.

Eksempelvis oplever mange homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, at folk tror, at de er på en bestemt måde på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet.

Det samme gælder fx også unge med funktionsnedsættelser og unge med etnisk minoritetsbaggrund. 

Mange mennesker, der har fordomme, har aldrig mødt den eller dem som fordommene handler om.

Derfor oplever mange, at deres fordomme ændrer sig, hvis de faktisk møder dem, som de er fordomsfulde overfor.  

Det, der før var fordomme, bliver nu til en konkret erfaring med den eller dem, som man tidligere havde fordomme om.    

Hvis de eksempelvis tror, at en lesbisk pige er sådan en, der skal være vildt sej hele tiden, og de møder lesbiske piger, der ikke er sådan, så vil fordommen sandsynligvis ændre sig.

 

 

Hvad er diskrimination?

Diskrimination betyder, at man forskelsbehandler en person eller en gruppe af mennesker på grund af eksempelvis deres køn, kønsidentitet, seksualitet, race/hudfarve, nationalitet, religion eller tro,

seksuelle præference, alder, handicap eller social eller etnisk oprindelse.

 

Direkte eller indirekte diskrimination

Der findes mange former for diskrimination mod forskellige grupper af mennesker.

Nogle typer af diskrimination er mere direkte og med vilje.

Det kan eksempelvis være en kvinde, der ikke kan få et bestemt arbejde, fordi hun er kvinde.

Det er også udtryk for kønsdiskrimination, hvis mænd har sværere ved at få forældremyndighed over deres børn end kvinder.

Der findes også andre typer af diskrimination, der er mere indirekte og ikke med vilje.

Det kan fx være, hvis søsteren i en familie skal lave mere husarbejde end broren, uden at der er nogen, der har tænkt over det.

 

Ret til ikke at blive diskrimineret

Der er i dag bred enighed om, at vi skal bekæmpe diskrimination af mennesker og befolkningsgrupper.

At mennesker og grupper af mennesker skal sikres mod diskrimination er en menneskerettighed, der står nedfældet i bl.a. FN’s Menneskerettighedserklæring og Den europæiske menneskerettighedskonvention. 

Selv om Danmark har tilsluttet sig disse menneskerettighedskonventioner, er der daglige eksempler på diskrimination af personer og grupper herhjemme.

Mange homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner oplever, at de ikke bliver behandlet på samme måde som heteroseksuelle.

Eksempelvis kan det være svært for homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner at blive accepteret som forældre, ægtefæller og samlevere.  

Det kan også være svært for homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner at kysse eller holde i hånd på gaden eller i skolen, fordi folk kigger, råber eller ligefrem beder dem om at lade være.

 

Loven halter bagefter

Diskrimination på grund af seksuel præference eller kønsidentitet har haltet og halter stadig i dag efter andre af diskriminationsforbuddene.

Eksempelvis optræder transkønnethed stadig i dag på listen over psykiatriske lidelse. Og at transkønnede personer er et tredje officielle køn udover kvinde og mand, anerkendes heller ikke officielt i Danmark.

Homoseksuelle fik fx først den samme seksuelle lavalder som heteroseksuelle i 1976.