nødprævention

 

Nødprævention kan forhindre graviditet

Men det gælder om at være hurtig for at forhindre graviditet efter et ubeskyttet samleje.

Nødprævention er behandling, som kan forhindre at der opstår en graviditet. Nødprævention er altså ikke abort.

Der er to metoder til at forhindre graviditeten i at opstå: Hormonbaseret nødprævention og kobberspiral. Hormonbaseret nødprævention er der to slags af, der begge fås som en pille.

 

1) Nødprævention indenfor 120 timer (UPA/ulipristalacetat)

Pillen skal tages hurtigst muligt og senest 120 timer (fem døgn) efter det usikre samleje. Nødprævention baseret på UPA er den mest effektive af de to hormonbaserede slags nødprævention.

Pillen virker ved at forskubbe tidspunktet for en ægløsning, så en pige/kvinde kan undgå graviditet. Har man allerede haft sin ægløsning, virker pillen derfor ikke. Da det er svært at vide, hvornår man har ægløsning, er det vigtigt at tage pillen hurtigt efter ubeskyttet samleje.

Pillen kan købes på apoteket uden recept eller hos præventionsklinikker, lægevagten eller ens egen læge. Det er en fordel, fordi pillen er let at få fat på.

Det er almindeligt med bivirkninger som hovedpine, kvalme og mavesmerter. 

Nødprævention baseret på UPA kan mindske virkningen af andre hormonbaserede præventionsformer, fx. p-piller, minipiller, hormonspiral, p-plaster, p-ring, p-sprøjte og p-stav. Så man skal anvende kondom indtil, man begynder på  næste menstruation.

Pillen koster cirka 170 kr. Hvis apoteket er lukket, kan du købe/få denne type nødprævention på et døgnapotek.

 

2) Nødprævention indenfor 72 timer (gestagen)

Denne nødpræventionspille rummer et andet hormon end den første. Det er en pille, som du skal tage hurtigst muligt – helst indenfor 12 timer efter det usikre samleje og senest 72 timer (tre døgn) efter. Jo længere tid, der går efter et samleje, til du tager pillen, jo større risiko er der for graviditet.

Også denne pille virker ved at forskubbe tidspunktet for en ægløsning, så  en pige/kvinde kan undgå graviditet. Har man allerede haft sin ægløsning, virker pillen derfor ikke. Da det er svært at vide, hvornår man har ægløsning, er det vigtigt at tage pillen hurtigt efter ubeskyttet samleje.

Pillen kan købes på apoteket uden recept eller hos præventionsklinikker, lægevagten eller ens egen læge. Det er en fordel, fordi pillen er let at få fat på.

Der kan være bivirkninger som kvalme, opkastning, brystspændinger, blødninger, svimmelhed eller hovedpine. Bivirkningerne forsvinder som regel inden for 48 timer.

Pillen koster cirka mellem 80-110 kr, fordi der findes flere mærker af den samme slags gestagen-pille. Hvis apoteket er lukket, så kan du købe denne type nødprævention på et døgnapotek, hos din læge eller hos lægevagten.

Nogle typer af medicin kan påvirke virkningen af denne type nødprævention, så hvis du har spist andre slags medicin indenfor de sidste fire uger, kan du spørge på apoteket før du køber pillen. Måske skal du i stedet for bruge en anden type nødprævention eller have dobbelt dosis.

 

3) Kobberspiral

Du kan få lagt en kobberspiral op i livmoren hurtigst muligt og senest 120-144 timer (fem-seks døgn) efter et usikkert samleje. Det kan ske hos en læge eller på en præventionsklinik.

Kobberspiralen påvirker livmorslimhinden og gør, at ægget ikke kan fæstne sig i livmoren og blive et foster. Kobberet påvirker også sædcellerne, så der måske ikke sker en befrugtning af af ægget.

Spiralen køber du hos lægen eller på en præventionsklinik. Den koster ca. 300 kr.

Kobberspiralen er den mest effektive slags nødprævention og kan blve siddende for at virke som almindeklig prævention.

 

Har du taget nødprævention (som pille), så...

Der er nogle ting, du skal tænke på, hvis du har taget nødprævention som piller.

Kaster du op indenfor tre timer efter at du har taget pillen, skal du straks tage nødprævention igen. Pillen er muligvis ikke blevet optaget i kroppen endnu.

Du må ikke bruge de to slags piller på samme tid, fordi det kan nedsætte virkningen.

Hvis du har ubeskyttet samleje efter du har taget nødprævention i form af en pille, beskytter den ikke mod graviditet ved et nye samleje.

Du kan ikke med det samme vide, om pillen har virket. Din næste menstruation kan komme før eller efter det forventede tidspunkt - afhængig af, hvor i cyklus du var, da du tog pillen.

Uanset hvornår du får din næste menstruation, bør du tage en graviditetstest tre uger efter, at du har taget pillen. Dette kan gøres hos lægen eller ved, at du selv køber en graviditetstest og tager den.

Nødprævention beskytter heller ikke mod sexsygdomme, så det er en god idé at blive testet.

 

Brug for at tage nødprævention igen?

Nødprævention i form af piller skal ikke bruges som fast prævention. Læger anbefaler, at man ikke bruger nødprævention mere end en gang i samme cyklus.

Hvis du får brug for nødprævention mere end én gang i samme cyklus, kan det alligevel være bedre at tage nødprævention end at risikere at blive uønsket gravid.

Det er ikke farligt at tage nødprævention flere gange i samme cyklus, men det kan øge risikoen for uregelmæssige blødninger.

Nødprævention skal ikke bruges som prævention. Præventionsmetoder, som fx  kondom, p-piller, p-plaster, p-ring og spiral, er langt mere effektive - og har ingen eller kun få bivirkninger.

Du kan få information om de forskellige præventionsmetoder hos lægen og på præventionsklinikker.

 

Læs meget mere om prævention her.