ægleder

 

Pigen har to ægledere

Æglederne er to små kanaler, der går fra hver sin æggestok til livmoren


For enderne har æglederne nogle små fimrehår, som bruges til at opfange det modnede æg, når det frigives fra æggestokken.
Ægledernes funktion er at samle det modne modne æg op, når det løsnes fra æggestokken ,og føre det ned til livmoren.

Æglederne har nogle små bevægelser, der kan føre et æg fremad.

Befrugtningen af et æg sker ofte i æglederen, hvorefter det befrugtede æg vandrer ned i livmoren og sætter sig fast.

 

 

 

Lukkede ægledere

Æglederne kan blive lukkede, så en pige/kvinde har sværere ved at blive gravid eller ikke kan blive det.

Årsagen til lukkede ægledere er tit arvæv efter en betændelse i underlivet fx hvis man har været smittet med klamydia.

Arvævet forhindrer et æg i at vandre ned gennem æglederen til livmoren.

Lukkede ægledere kan øge risikoen for at der opstår en graviditet udenfor livmoren.

Det er fordi et befrugtet æg i stedet kan sætte sig fast i slimhinden i æglederen fremfor i livmoren, som den ikke kan nå frem til.

Cirka halvdelen af alle graviditeter uden for livmoren går til grunde af sig selv, men ellers kan en graviditet uden for livmoren være en livstruende tilstand, der må behandles med medicin eller operation.

 

Foto: blmurch