familie

Hvad er familie?

Man bestemmer egentlig selv, hvem man vil kalde sin familie, men overordnet set kan familie forstås på to måder: som biologiske relationer og som sociale fællesskaber.

 

Hvis man ved familie forstår genetiske og biologiske forhold, er det dem, man deler dna med - for eksempel forældre, bedsteforældre, søskende og børn.

Man kan arve fysiske træk fra sin biologiske familie, som for eksempel sine forældres øjenfarve.

Nogen mener, at man er særligt forbundet med sin biologiske familie, men det er ikke nødvendigvis dem, man bor sammen med eller er følelsesmæssigt tættest med.

Som socialt fællesskab kan familie også være dem, man oplever, man deler noget særligt  med eller har noget tilfælles med - at familien er dem, der betyder noget vigtigt socialt i ens liv.

Det kan sagtens være være ens biologiske familie, adoptivfamilie eller plejefamilie, men det kan også være en følelse af at tilhøre et andet socialt fællesskab.

For eksempel ens venner, dem, man dyrker sport med, eller netværk på internettet.

Man kan også arve træk fra ens sociale familie, for eksempel holdninger eller interesser.

 

 

Familien ændrer sig

Historisk set har mennesker altid indrettet deres familier på mange forskellige måder, afhængig af familiens funktion, behov og samtidens normer.

I dag kan familier stadig se ud på rigtig mange forskellige måder, men der er alligvel mange, som tænker, at "Kernefamilien" er den mest rigtige familieform.

En "Kernefamilie" er en mor, en far og et eller flere børn.

Mange tror, at kernefamilien er den oprindelige familieform, som mennesker altid "naturligt" har levet i.

Men historikere har påvist, at den kernefamilie, som vi i dag forestiller os og anser for "naturlig", faktisk aldrig har eksisteret.

Det er bare et miks af forskellige romantiske forestillinger om, hvordan folk levede i "de gode, gamle dage".

Det var nemlig først i 1800-tallet, da folk flyttede fra landet og ind til byerne, at folk begyndte at bo sammen kun med deres mand eller kone og alle deres børn.

Før det boede man på en gård med tjenestefolk, bedsteforældre og lærlinge, og hjalp hinanden med arbejdet.

Men i de små lejligheder i byerne, var der ikke plads til så mange.  

 

Kernefamilien som norm

Man kan sige, at forestillingen om den lykkelige kernefamilie med masser af tid og overskud til hygge, er blevet en norm - det vil sige, at mange synes, at det er den mest rigtige familieform.

Prøv for eksempel at lægge mærke til, hvordan familier bliver vist i reklamer, bøger og film - det er næsten altid en far, en mor og nogle børn.

Men faktisk bor næsten halvdelen af børn og unge i Danmark i familier med kun én forælder eller flere end to forældre - altså andre familieformer end kernefamilien.

I dag bliver mange mennesker både gift og skilt flere gange.

Mange vil slet ikke giftes, men kun være kærester.

Og nogen vil slet ikke have en kæreste, men leve som singler.

Nogen bor sammen med deres familie, mens andre kun ser dem til højtider.

Nogen familier er store, mens andre er små, og nogen familier bor slet ikke i samme by, men i mange forskellige lande.

Og mange prøver at leve i forskellige familieformer i løbet af deres liv.

 

Familielovgivning

Der findes altså rigtig mange måder at lave familie på i dag, men lovgivningen sætter stadig kernefamilien højere end andre familieformer. 

Det betyder, at en mand og en kvinde, der har børn sammen uden brug af assisteret befrugtning, har det nemmere økonomisk, kulturelt og juridisk.

For eksempel blev det først tilladt for homoseksuelle par at gifte sig i kirken i 2012.

Og selv om lesbiske godt kan blive kunstigt befrugtet, er det juridisk, altså lovmæssigt, kun muligt at have to forældre.

Det betyder blandt andet, at hvis to mandlige homoseksuelle gerne vil have børn med en kvinde, er der én af de tre, der ikke må være officiel forælder til barnet.

Dette kan være problematisk for både barnet og den ikke-juridiske forælder, hvis de ikke må se hinanden efter eksempelvis en skilsmisse eller hvis nogle af forældrene bliver uvenner.

Det kan også være svært at få lov til at få sin kæreste, ægtefælle eller familiemedlem til Danmark fra et andet land.

Kærestepar skal være fyldt 24 år, og kæresten fra udlandet skal bestå en prøve i dansk sprog, seks måneder efter opholdstilladelsen er opnået.