Spørgsmålet er lavet af Sexlinien for Unge som eksempel på spørgsmål, vi ofte bliver stillet

Hvordan slikker man en pige?

[Spørgsmål-ID ]

Dreng/Mand på år fra

Spørgsmål:

Jeg er en fyr, som gerne vil slikke min kæreste, men jeg ved slet ikke, hvordan man gør.

Svar:

Hej med dig, det er helt almindeligt, at man er bange for at gøre noget forkert første gang, men det er vigtigt at acceptere, at vi ikke er superelskere første gang! Der er jo heller ikke nogen, som forventer, at du kan løbe på rulleskøjter eller stå på ski, den første gang du prøver det, vel? Har du fortalt hende, at du ikke har prøvet det før? Lad hende vide, at det er din første gang; det er helt okay. Tal med hende om, hvordan hun godt kunne tænke sig det - det kan du også sagtens gøre, når du slikker hende, så hun kan fortælle dig, om hun synes, det føles dejligt, og så hun kan guide dig på vej. Når du slikker din kæreste kan du begynde at slikke hende blidt omkring klitoris og de indre kønslæber. Du kan gøre det i forskellige hastigheder og med forskellig styrke - det er noget du skal finde ud af med din kæreste, alt efter hvad, hun synes, er dejligt. Men husk på, at klitoris er meget følsom og skal behandles forsigtigt. Mange piger kan f.eks. bedre lide, at du slikker udenom klitoris end lige på den. Du og din kæreste kan også eksperimentere med forskellige stillinger, når du skal slikke hende. Der er f.eks. nogle piger, der foretrækker at sidde overskrævs på fyrens ansigt frem for at have ham liggende nede mellem benene.