Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blive gravid af at have tippen af penis ved indgangen

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103258)

Spørgsmål:

Hej! Min Eks og jeg har haft en pause i et styk og vi er nu begyndt at ses igen, men under den pause vi havde har han været "sammen" med én og de har ikke brugt kondom. Han har fortalt at de skulle til at have sex hvor han er været med tippen ved indgangen men at de stoppede der fordi hun havde ondt og var ødelagt op i hende, hvilket skyldes en hun havde været sammen med tidligere på ugen (starten af januar). Mit første spørgsmål er så om man godt kan få overført en kønsysgdom bare ved at tippen er ved indgangen? Det skal lige siges at mig og ham ikke har brugt kondom når vi har haft sex. Mit andet spørgsmål er så om man godt kan blive gravid af at have haft tippen af penis ved indgangen, da hun påstår at hun skulle være blevet gravid, men jeg mener at det ikke er at have sex da den ikke har været helt oppe i hende og de stoppede 5 sekunder efter fordi hun ikke kunne, det skal lige siges at hun ikke er på p-piller... På forhånd tak for svar!

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Ja, din eks kan godt have fået en sexsygdom af at have tippen af sin penis oppe i en pige. Det er derfor vigtigt at I begge bliver testet for sexsygdomme hos lægen eller på en præventionsklinik.

Der er også en lille risiko for at din eks kan have gjort pigen gravid, selvom de ikke blev færdige med samlejet. Der kan nemlig have været præsperm på spidsen af pikken. Præsperm er en klar væske der kan komme ud på pikhovedet, når pikken er stiv og som godt kan indeholde sædceller. Derfor er det vigtigt at sørge for at bruge en form for prævention.

Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202281 hverdage mellem 15.00-19.00 XX98