Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(103238)

​Menstruation hvornår?

Spørgsmål:

Hej. Jeg er 11 år. Er meget fortvivlet om menstruation. Min mor fik det selv som 11-årig i sommeren. Kan man regne med at få den samme tid som sin mor? Har haft udflåd i 1 år snart tror jeg, og har hørt at det kan have noget med mens at gøre. Please svar! Har virkelig brug for et svar!

Svar:

Hej & tak for dit spørgsmål.   
 
Det er rigtigt, at det nogle gange kan være et pejlemærke at se på sin mors udvikling i puberteten. Men alle mennesker er forskellige, og det er langt fra de fleste, som kan forudsige eller regne sig frem til deres første menstruation. Det er almindeligt at have udflåd i lang tid inden den første menstruation – du lyder som en helt almindelig pige. Og din menstruation skal nok snart være på vej. Du kan læse mere om menstruation og udflåd ved at skrive et af de ord i søgefeltet øverst på sexliniens hjemmeside.
 
Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. XX65
Pige/Kvinde på _ år fra _