Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

​Veninde, kæreste og kys

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103234)

Spørgsmål:

Hej. Jeg er en pige på 14 år og Mit Problemet er at min ex filt lige har slået op med sin kæreste som er en af mine gode veninder. og 3 dage efter kysse jeg med ham. Vi har været træt på at kysse en gang før da han slå op med sin kæreste første gang, men så gik han tilbage til hende, men nu siger han det er helt seriøst at det er slut, men jeg ved ikke om jeg skal tror på ham og om jeg skal sige til min veninde at vi har kysset. Og det skal lige siges at hun ødelægge det første gang vi havde noget. Mvh den forvirre.

Svar:

Hej & tak for dit spørgsmål.   
 
Vi kan ikke sige, hvad du skal gøre, men hjælpe med nogle tanker.
Der er flere personer involveret, og derfor også mange følelser i spil. Det kan være en god ide at overveje, hvordan det mon føles for din veninde og prøve at forestille sig, om hun gerne vil have det at vide. Hvordan ville du selv have det, hvis du var hende? Du skriver, at hun ødelagde det første gang, at I havde noget. Prøv at tænke tilbage til det tidspunkt – hvordan var det for dig? Og ville du gerne have haft, at hun havde gjort noget anderledes? Måske det kan give dig et praj om, hvad du skal gøre nu her. Følelser kan være noget forvirrende noget, og de kan skifte hurtigt. Man bestemmer ikke sine følelser, men man kan vælge hvad man gør ved dem. Mange har din alder forskellige kærester, kysser med forskellige og kysser med veninders kærester osv. Det kan være helt fint, og det behøver der ikke være noget galt i. Så længe man tænker på hinanden, og prøver at gøre det bedste man kan.
 
Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. XX65