Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan spørger jeg

Dreng/Mand på _ år fra _ (103182)

Spørgsmål:

Hvordan skal jeg spørge om den første gang til min kæreste?

Svar:


Hej og tak for dit spørgsmål.

Vi forstår dit spørgsmål som, at du spørger til, hvordan du kan snakke med din kæreste om, I skal begynde at have sex? Du er meget velkommen til at skrive ind til os, hvis dette er forkert forstået.

Du har ikke forklaret om I har været intime sammen på andre måder? Nogle gange kan det være lettere at snakke om den første gang hvis I allerede er ”i gang” – altså hvis I har nusset, kælet, kysset og rørt – og på den måde lært hinandens kroppe at kende og måske også vænnet jeg til at være nøgne med hinanden. Så kan overgangen til at begynde at have sex virke lidt mere glidende, og det er måske nemmere for dig at fornemme om det er noget din kæreste også føler sig klar til? Når I snakker om den første gang kan det desuden være en god idé at spørge lidt forsigtigt og f.eks. huske at sige at det er helt okay hvis han/hun ikke har lyst, sådan så samtalen ikke lægger et pres på at nu skal det ske. Du kan også forberede dig ved at læse lidt på vores emnesider om den første gang her og her.

Vi håber vores svar er en hjælp. Du er velkommen til at ringe til os på 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. XX96