Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Gravid som 15-årig

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103134)

Spørgsmål:

Hej Brevkassen. Jeg er en pige på 15 år, og min kæreste og jeg har hele tiden sex. Vi har også haft anal. Han er 20 år gammel og går ikke i skole, men alder er ikke et problem for os. De første par gange tvang han mig til at have sex, men nu er jeg bare glad for at han gjorde det. Er der forkert? Jeg føler mig klar til at blive gravid, og opdrage et barn, men det mener min 17-årige søster ikke. Vær venlige at svare hurtigt da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Mvh mig

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål

Det er aldrig okay at tvinge et andet menneske til sex. Også selvom, at mennesket på sigt kommer til at nyde at have sex. Som menneske har man ret til at bestemme over sin egen krop. Det betyder, at andre ikke må tvinge en til at have sex.
 
I forhold til at skulle blive gravid som 15-årig, mener vi på Sexlinien at du bør overveje de ting, som kan gøre det besværligt at blive ung mor. For det første er der mange ting i dit liv, som du sandsynligvis ikke har styr på endnu, for eksempel hvor du skal bo, din uddannelse og hvordan du vil tjene penge. Desuden sker der rigtig mange ting i ungdomslivet som 15-årig, der kræver megen energi og tid, hvor du langsomt begynder at bevæge dig ind i voksenlivet. Det er vigtigt, at du får ro og tid til at finde ud af, hvordan det er at gå fra barn til voksen.
 
Vi kan godt forstå, at du rigtig gerne vil have et barn lige nu. Børn er for mange en vigtigt og dejlig del af livet. Hvordan kan det være, at du vil have dem lige nu? Ville det være helt uudholdeligt for dig at vente et par år, til du havde vænnet dig til voksenlivet og fået styr på nogle flere ting?
 
Vi på Sexlinien håber du kan bruge svaret, du er meget velkommen til at skrive ind igen, hvis svaret giver dig nye spørgsmål eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. Du kan også benytte dig af vores chat, mandag - fredag imellem kl. 15.00 - 19.00. XX99