Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Trusler om deling af nøgenbilleder

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103127)

Spørgsmål:

Hej Håber at I kan give mig et godt råd i forbindelse med at en fyr har intime billeder af mig. Jeg er desværre faldet i med begge ben, da en sød fyr spurgte efter et par nøgenbilleder (Vi har ikke set hinanden offline), han lovede at slette dem og sende et af ham til mig. Dette sker ikke, men i stedet forlanger han at få en film hvor jeg synger en fødselsdagssang for ham - topløs. Der sagde jeg stop, hvorefter han ringer dagen efter for at meddele mig at han skal have den film for at han vil slette billederne og mødes med mig. Det skal nævnes at han i løbet af begge samtaler får mig hyldet helt ud af den og jeg kan faktisk ikke gengive dem. Jeg fastholder mit nej til filmen, hvor han så slår over i at jeg er billig, nem, bare vil have opmærksomhed, har spildt hans tid og vil ikke give mig nogen svar på helt simple spørgsmål hvis han ikke får filmen. Jeg bliver ved med at sige nej (dette er en samtale over telefonen), hvor han så lige ud siger at han beholder billederne og vil have at jeg sletter alt fra ham. Det meddeler jeg ham så at det sker ikke for noget for noget. Efter godt 45 min. samtale der bare køre i ring, siger jeg for sidste gang nej og fortæller ham at hvis jeg finder de billeder på nettet så hører han fra mig. Ud fra hans stemmeleje og ord så lyder det ikke til at han bliver påvirket af dette, men blot siger at det sker ikke. Jeg har været så dum at have mit ansigt med på billederne og jeg sidder tilbage med en frygt for at disse billeder skal dukke op, samt at jeg er blevet presset ud i en situation og derefter forsøgt afpresset. Mit spørgsmål er så kan jeg gøre noget og hvis ja hvad?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål.
Først og fremmest skal du have ros for at skrive til os. Det er en rigtig ubehagelig siutation du står i, men du har tacklet det rigtig flot!

Fyren har både udsat dig for trusler for at du skulle gøre noget seksuelt og presset dig til at gøre noget, du måske ikke havde lyst til? Begge dele er ulovlige og du kan anmelde ham. Dernæst må han ikke dele dit billede med andre, det er nemlig også ulovligt at dele intime billeder med andre. Du er sikkert ikke den eneste, han har gjort det her ved, og andre piger er måske ikke så gode som dig til at tænke sig om, så måske de falder for hans pres eller trusler.

Derfor kan det være en ide, hvis du overvejer at fortælle en fagperson om, hvad du har oplevet. Det kan være din læge, politiet, en psykolog eller måske bare en god veninde, du har tillid til. Du kan læse mere på vores side om nøgenbilleder her.
Hvis dine nøgenbilleder er blevet delt med andre og du har fundet ud af det, kan du anmelde det.
Politiet vil vurdere sagens omfang og kan hjælpe dig videre i sagens forløb.
Du kan også henvende dig til udbyderen af en internetside, hvor et billede af dig er lagt ud. Så vil billederne normalt blive fjernet.
Hvis ikke de bliver fjernet, efter du har henvendt dig, kan du overveje at få en advokat til at henvende sig.
Du kan også anmelde sagen til Datatilsynet, som vil pålægge internetsiden at fjerne billederne og evt. give internetsiden en bøde.

Red Barnet har desuden en pjece om, hvad man kan gøre, som du kan se her: Nøgen på nettet.

​Vi håber, han sletter billederne eller aldrig deler dem.

Vi på Sexlinien håber du kan bruge svaret, du er meget velkommen til at skrive ind igen, hvis svaret giver dig nye spørgsmål eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. Du kan også benytte dig af vores chat, mandag - fredag imellem kl. 15.00 - 19.00. XX53