Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

glemt p-pille en uge før samleje

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103118)

Spørgsmål:

Kan man, hvis man en uge før et samleje har glemt en p-pille, men er fortsat med pillerne blive gravid under samlejet?

Svar:

Hej! Det kan man godt. Hvis der går mere end 36 timer mellem to p-piller, bliver din beskyttelse mod graviditet nedsat og er nedsat indtil du har taget p-piller i syv dage i træk. I de syv dage skal man bruge kondom, hvis man har samleje. Risikoen for graviditet er størst i den første uge og den sidste uge af en pakke p-piller, når man har glemt en p-pille.

Hvis dit samleje har fundet sted indenfor de sidste fem døgn, kan du overveje at tage nødprævention for at nedsætte risikoen for graviditet. Du kan læse om nødprævention på vores side her.

Det er også en god ide, hvis din menstruation ikke kommer, at du lige tager en graviditetstest for at tjekke, om det er fordi du er blevet gravid. Du kan læse om graviditetstest her.

Vi vil også foreslå dig at læse vejledningen i den indlægsseddel som ligger i p-pillepakken vedrørende, hvad man skal gøre, når man har glemt en p-pille, så du har styr på det. Du skriver nemlig ikke i dit brev, om du skyndte dig at tage den glemte p-pille, da du opdagede det. . Du kan også læse vores side om glemte p-piller her.

Er det i øvrigt svært for dig at huske at tage dine p-piller, findes der en gratis app som er rigtig god til at huske dig på pillerne og også kan vejlede dig, når du glemmer en p-pille. Den hedder Practio.

Har du flere spørgsmål, må du gerne skrive igen eller ringe til rådgiverne på Sexlinien. Telefonen og chatten er åben mandag-fredag kl. 15-19. Nummeret er 70 20 22 66. Hilsen Sexlinien. XX7