Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvor gammel skal man være for at have sex?

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103041)

Spørgsmål:

Hvor gamle skal man være for at have sex ?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål
 
Der er ikke nogen alder, som man skal være før man kan have sex. Det afhænger meget af, om man selv føler man er klar til at have sex. Det kan være forskelligt, hvad der er vigtigt at man har styr på, før man har sex med en anden første gang. For mange er det vigtige, at de er trygge ved den, som de har sex med. På den måde, tør de nemmere fortælle den anden, hvad de har lyst til, og ikke har lyst til.
 
Der er også mange, som prøver at onanere før de har sex med andre. På den måde, lærer man at mærke efter i sin krop i forhold til, hvad der føles rart. Når man har bedre styr på, hvordan man godt kan lide at blive rørt, er det også nemmere at fortælle sin partner det.
 
Vi på Sexlinien håber du kan bruge svaret, du er meget velkommen til at skrive ind igen, hvis svaret giver dig nye spørgsmål eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. Du kan også benytte dig af vores chat, mandag - fredag imellem kl. 15.00 - 19.00. XX99