Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

lidt af hans spærm i mig

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103015)

Spørgsmål:

Hej, jeg har for første gang haft sex og vi brugte ikke kondom, men han sagde at han fik hivet pikken ud inden han kom. Kunne jeg blive gravid hvis der nu bare var lidt af hans spærm i mig?

Svar:

Hej! Det kan du godt. Man kalder det afbrudt samleje, når fyren trække sin pik ud før han får udløsning. Afbrudt samleje er ikke en sikker måde at beskytte sig mod graviditet. Der kan godt være nogle få sædceller i en drengs præsperm og de kan give risiko for graviditet. Hvis du vil vide mere om det, kan du læse vores underside om afbrudt samleje her.

Chancen for at der opstår en graviditet er størst i de dage i din menstruationscyklus, hvor der er omkring 14 dage til din næste menstruation begynder. Chancen er lavest i dagene omkring den første dag, du bløder i menstruationen. Du kan tage nødprævention for at nedsætte risikoen for at blive gravid. Nogle slags nødprævention kan du bruge helt indtil 120 timer, dvs. fem døgn, efter et ubeskyttet samleje. Prøv selv at læse mere om det på vores underside om nødprævention.

Hvis din menstruation ikke kommer, når du forventer det, kan det være et tegn på graviditet. Også selvom du måske har taget nødprævention. Så vil det være en god idé at tage en graviditetstest for at tjekke det. Læs her om hvornår og hvordan du kan tage en graviditetstest.

Har du flere spørgsmål, må du gerne skrive igen eller ringe til rådgiverne på Sexlinien. Telefonen og chatten er åben mandag-fredag kl. 15-19. Nummeret er 70 20 22 66. Hilsen Sexlinien. XX7