Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Manglende menstruation i p-pillepause. Hvorfor?

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105494)

Spørgsmål:

Hej Sexlinien Jeg har i 3 måned taget p-piller og her i tirsdag d. 14 november begyndte min p-pille pause. Men jeg har intet fået noget menstruation og har ventet til og med i dag (torsdag d. 16 nov.). Jeg har så i dag taget en gravidstest, hvor den sagde negativt. Jeg burde jo få menstruation i min p-pille pause og det forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke har fået?? Har I en god forklaring eller skal jeg gå til lægen? Den første måned hvor eg tog p-piller, så op til min p-pille pause fik jeg nogle gennemblodsblødning og på min p-pille pause min menstruation. Anden måneden fik jeg ikke min menstruation på min første p-pille dag, men fik den 2 dage efter og tog stadig en test for at være sikkert --> negativt. Hvad kan der være glat?!

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål.

Det er helt rigtigt forstået, at man typisk får menstruation i sin p-pillepause. Men det er ikke altid at menstruationen kommer på første eller andendagen i pausen. Pausen kan vare op til 7 dage, og nogle oplever, at menstruationen først kommer på tredje eller fjerdedagen. Det er også forskelligt, hvor mange dage menstruationen varer, selvom man er på p-piller. Blødningens længde kan variere fra gang til gang.
Når du kun har været på p-piller i tre måneder, kan det også være, at din krop ikke helt har vænnet sig til p-pillecyklussen endnu. Det kan forklare, at din blødning ikke kommer lige i starten af pausen.
Der er altså flere mulige forklaringer på, hvorfor din blødning ikke kommer i pausens start.

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage kl.15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 66.
Kh Sexlinien.
XX83