Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105390)

Spørgsmål:

Hej. Jeg har haft herpes genitalis i mange år, og har kun været sammen med min mand. Vi tog ikke meget hensyn til virusen, for vi skulle jo være sammen til vores dages ende. Men nu er vi blevet skilt, og så bliver jeg panisk. Jeg er i tvivl om følgende, når man får en ny fast partner: Det lyder som om man aldrig kan være sikker på om man smitter (hvis nu man ikke kan mærke et udbrud)? Jeg kan jo være bekymret for om det er slut med ubeskyttet sex og oralsex! Nogle gange viser udbrud sig med blærer og andre gange kan jeg bare mærke det som huden brænder. Kan I guide? Mvh xx

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål

Der er meget lille risiko for at man smitter med herpes, når det ikke er i udbrud. Derfor kan du godt have ubeskyttet sex når du ikke har udbrud uden at der er stor risiko for at smitte andre med herpes. 

Hvis man har gentagende og hyppige herpes udbrud, kan man komme i forebyggende behandling. Behandlingen gør, at der er mindre risiko for at udbrudene kommer igen. Du kan snakke med din læge om at komme i forebyggende herpesbehandling.  

Vi håber at du kunne bruge vores svar. Ellers er du velkommen til at skrive igen. XX99