Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Mærkeligt at piger ser porno?

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105355)

Spørgsmål:

er det mærkeligt en pige ser porno

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. Nej, det er ikke mærkeligt, at piger ser porno. Faktisk er det helt almindeligt, at både drenge og piger (og mænd og kvinder) ser porno, Man kan se porno af mange forskellige grunde. Fx hvis man er nysgerrig eller i forbindelse med sex eller onani for at blive tændt. Man kan se porno alene eller sammen, og der findes mange forskellige former for porno, man kan se. Når man ser porno, er det vigtigt, at man husker på, at det er et manipuleret billede af virkeligheden, man ser - ligesom hvis man ser en film eller tv-serie. I porno er det ofte skuespillere med bestemte former for kroppe, der laver bestemte seksuelle ting, og det er fx sjældent, at noget går galt. Sådan er sex selvfølgelig sjældent i virkeligheden. Derfor kan porno være god og spændende inspiration, men man skal ikke sammenligne det for meget med sex i virkeligheden. Vi håber, det var svar på dit spørgsmål, og hvis ikke skal du endelig skrive igen. Du kan også chatte eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. XX67