Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

​Er jeg blevet voldtaget?

Pige/Kvinde på _ år fra _ (103780)

Spørgsmål:

Hej. Jeg har et problem med min kæreste. Er jeg blevet voldtaget? Min kæreste er meget jealoux(med god grund, da jeg har været ham utro for længe siden) og han passer meget på mig når vi er i byen osv. Han er utrolig kærlig om omsorgsfuld og ikke voldelig eller noget på nogen måde. Men for en uge siden sådan cirka havde vi sex og pludselig blev han bare meget hård. Normalt når vi har sex kan det godt blive ret hårdt men det er vi begge bare til.. Det startede helt normalt som det plejer men han ændrede sig ret hurtigt og virkede meget vred og begyndte også at kneppe mig ret hårdt, meget hårdere end han plejer. Jeg sagde til ham at det gjorde og og bad ham stoppe men han blev ved og holdt mig bare for munden. Jeg begyndte også at græde men han stoppede ikke. Han begyndte at råbe af mig, noget med at jeg havde knaldet en anden, hvilket jeg altså ikke har. Han råbte ting som "er jeg bedre end Xx" og "var hans pik større" osv osv. Han blev bare ved med at råbe og kneppe mig vildt hårdt og slå mig i ansigtet indtil han kom. Jeg lå bare og hulkede på sengen og han trak sig ud af mig og stod bare og kiggede på mig. Han begyndte at græde helt vildt og sagde undskyld og virkede helt chokket.. Jeg har snakket med ham om hvad der skete siden og han troede åbenbart at jeg havde haft sex med en af hans venner hvilket jeg altså ikke har og jeg aner ikke hvorfor han troede det.. Han har undskyldt meget for det hele og han har aldrig gjort noget lignende så mit spørgsmål er er jeg blevet voldtaget? Og skal jeg anmelde ham? Han er slet ikke voldelig eller noget på koen måde ellers... Vh x (navn slettet af sexlinien.dk)

Svar:

Hej & tak for dit spørgsmål.   
 
Det lyder som en rigtig svær oplevelse. Man taler om voldtægt, når en person tvinger en anden person til sex, og det kunne godt lyde som om, at det er sket i dit tilfælde. Du er i hvert fald helt uden skyld i, hvad der er sket. Det som din kæreste har gjort er forkert. Alle har ret til at bestemme over deres egen krop, og du har ret til at sige stop, som du gjorde. Det skulle din kæreste have lyttet til.
Det kan være uoverensstemmelser, jalousi og afviste følelser, der udløser overfusninger, overgreb eller voldtægt, og din kæreste har sikkert også været i en meget svær situation. Men det er ikke en undskyldning for, hvad han har gjort. Vi synes, det er vigtigt, at du ikke går alene med den her oplevelse og de her tanker. Derfor er vi også rigtig glade for, at du har skrevet herind. Vi tænker, at du skal tale med en person, som du føler dig tryg ved – det kan være noget familie, en ven, en fra skolen eller lignende. Fortæl om din oplevelse ligesom du fint beskriver den til os. Du kan også vise dit brev og vores svar – nogle gange er det lettere at vise noget på skrift end at skulle sige det højt.
Du kan også prøve at ringe til Joan-Søstrene på tlf. 33 14 74 84 – de er vant til at snakke med mennesker omkring overgreb. Joan-Søstrene har også en chatfunktion. Du kan også prøve at se mere på www.voldtaegt.dk
Du er også meget velkommen til at chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00 – så kan vi sammen få en snak om, hvordan du har det og hvad du kan gøre. XX65