Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(105250)

Jeg er begyndt at få udflåd

Spørgsmål:

hej jeg er 11 år jeg tror jeg er beyndt at få udflåd. Ved ikke om det er det men tror det er det. Er der en alder hvor man ved man har fået det eller har alle piger fra 0-60 årige piget det. håber i villr hjælpe mig...!? kh den forrviret og nyssgerie pige????

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det kan sagtens være, at du er begyndt at have udflåd. Udflåd kommer som regel i starten af puberteten og slutter når man er omkring 50-60 år gammel. Piger og kvinder har altså udflåd det meste af deres liv, men det er ikke til at sige præcis, hvornår det starter og slutter, da det er forskelligt fra kvinde til kvinde. 

Udflåd er væske fra kirtler i livmoderhalsen og fra skeden kirtler og er med til at holde skeden fugtig og balanceret, så der ikke kommer bakterier op i skeden. 
Hvis du har lyst, kan du læse om udflåd ved at klikke her

Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00.XX95
Pige/Kvinde på _ år fra _