Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blister på læberne efter sex

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105206)

Spørgsmål:

Har fået små blister eller bumselignede prikker på min læber efter ubeskyttet sex

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Det kunne godt lyde som om, at du er blevet smittet med herpes, som er en virus. Herpes er ikke farligt, men meget smitsomt, når det er i ubrud. Når først man er smittet med herpes, forbliver virussen i kroppen. Men der kan gå meget langt imellem udbrudene, da det som regel er stress eller et svækket immunforsvar, som får virussen til at blomstre op igen. Under almindelige omstændigheder, vil kroppens immunforsvar kunne holde virussen nede.
Der findes to former af herpes simplex-virus:
  • Forkølelsessår i ansigtet, især på læberne. Det kalder man herpes labialis.
  • Sår på kønsorganerne eller i endetarmen. Det kalder man herpes genitalis.
Begge former kan smitte på læberne, kønsorganerne og endetarmsåbningen, hvis man har hudkontakt, når virus er i udbrud.

Infektion med herpes labialis er oftest forbundet med forkølelsessår på læber, i munden eller i ansigtet. Disse sår optræder som små blærer, som efterhånden bliver skorpebelagte.
Symptomerne på herpes kan variere fra at være milde til svære. Faktisk er det sådan, at nogle mennesker har så beskedne symptomer, at det slet ikke går op for dem, at de har herpes. Selvom en person med herpes ikke oplever udvendige tegn på virus, så er virus inde i kroppen.
Vi vil anbefale dig at kontakte din læge, hvis du er meget plaget af blistrene. Ofte kan håndkøbsmedicinen Zovir være nok til at slå det ned.

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers kan du bare skrive igen. Ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage kl.15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 81.
Med venlig hilsen  XX94