Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blødninger efter sex

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105202)

Spørgsmål:

Hej. Jeg har haft sex 7 gange med samme fyr nu, hver gang jeg har haft sex, bløder det. Det gør slet ikke ondt når vi har sex overhovedet, kun engang i mellem hvis han støder mod min livmoderhals. Der er blod på lagenet, og når jeg efter tørre mig. Hvad kan det være?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Blødninger ved sex kan være symptomer på klamydia, så vi vil anbefale dig, at få en tid hos din læge, så du kan blive testet for klamydia. Det er også en god idé, at din partner bliver testet, for man kan sagtens være smittet med klamydia, uden at opleve symptomer.
Du kan læse mere om klamydia her.

Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers kan du bare skrive igen. Ellers kan du ringe eller chatte med os på alle hverdage kl.15-19. Telefonnummeret er 70 20 22 81.
Med venlig hilsen  XX94