Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har ikke lyst til sex

Pige/Kvinde på _ år fra _ (105177)

Spørgsmål:

Hej. lige lidt til mit spørgsmål: det skal lige siges først at jeg er jomfru har aldrig haft en kæreste eller været ude for noget ubehageligt overhovedet: jeg har i hele mit liv hverfald fra 11 12 års alderen og til idag syntes at, det med sex er totalt klamt og ulækkert både det med at skulle have sex og se det i film osv. jeg vil være bange og utryg ved at skulle være intim sammen med en anden. det med at kysse, holde i hånd er okay men så ikke mere. er dette normalt at man ikke har behov for sex, for det har jeg virkelig ikke jeg syntes det er frastrøende. findes der andre der har det sådan for det føler jeg virkelig. MVH L mvh l

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. Ja, der findes andre mennesker, der har det lige som dig. Seksualitet er en flydende og foranderlig størrelse, og den er forskellige fra person til person og gennem livet. Nogle har - ligesom dig - ikke lyst til sex, men har det fx fint med at kysse eller synes, det er dejligt at holde i hånd. Det er helt almindeligt, og helt ok. I mediernene og samfundet bliver det ofte fremlagt som, at det normale er at have en meget aktiv seksualitet med stor lyst til sex, men der findes som sagt mange former for seksualitet, og der er ikke noget, der er mere rigtigt, end noget andet. I sidste ende er det dig, der bestemmer og har retten til at definere dig selv og din seksualitet. Du skal vide, at der findes noget, der hedder aseksualitet. Vi siger ikke, at du er aseksuel (da det som sagt er dig, der har ret til at definere din seksualitet), men alligevel vil vi nævne for dig, at nogen altså definerer sig som aseksuelle.Det er en form for seksualitet, som er kendetegnet ved at man slet ikke eller i mindre grad har lyst til sex, onani og andre seksuelle handlinger. Nogle aseksuelle har lyst til at kysse, andre har ikke. Der findes mange forskellige måder at være aseksuel på, ligesom der for alle andre findes mange forskellige måder at definere sin seksualitet på gennem livet. Vi håber, det var svar på dit spørgsmål, og hvis ikke skal du endelig skrive igen. Du kan også chatte eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00. XX67