Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

ved ikke hvordan jeg finder en pige der har lyst til at have sex

Dreng/Mand på _ år fra _ (105066)

Spørgsmål:

Hej jeg er en dreng på 13 der har meget lyst til sex har haft lyst til sex siden jeg startede med at onanere for et par år siden. Jeg har lavet flere seksuelle ting med piger men ved ikke hvordan jeg finder en pige der har lyst til at have sex med mig. Jeg håber virkelig meget i har en løsning eller noget der kunne hjælpe er åbent for alle input

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.
Det er ikke sikkert du finder en pige der på forhånd har lyst til sex med dig. Ofte er lyst til sex noget der kommer hvis der er god kemi eller man snakker og flirter godt sammen. Så du kan jo prøve at snakke og flirte med nogen piger og se om der er god kemi. Hvis der er god kemi og du viser interesse, er der større chance for at I kan få lyst til sex med hinanden – men det er ingen garanti. Der er mange måder, du kan vise en pige, at du er interesseret i hende. Du kan gøre det mere eller mindre direkte, og det kommer an på, hvad du selv føler dig bedst tilpas med. Hvis du ser en pige, som du gerne vil have kontakt med, så kan du f.eks. prøve at kigge lidt længere tid på hende og måske smile til hende, hvis hun kigger tilbage. Når du vil snakke med hende, så prøv at være interesseret i hendes liv og hvad hun godt kan lide. Det er også et godt scoretrick at være sød. Du kan også læse mere om flirt her. Hvis du vil finde ud af om pigen føler sig klar til sex, kan du prøve at spørge, når situationen er rigtig. Du kan sagtens komme ud for at møde en pige, der bare ikke har lyst til sex. Så må du lede videre. Hvis du møder en pige, der er i tvivl om hun har lyst til sex eller ej, kan du prøve at spørge hende om hvad der måske skal til for at det ville være mere trygt for hende. Vil hun f.eks. kende dig bedre først, have snakket om hvilken prævention I skal bruge, være kærester, være ældre først …?

Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00.XX98