Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Når jeg endelig har "fået" drengen, så gider jeg ham ikke rigtig.

Pige/Kvinde på _ år fra _ (104688)

Spørgsmål:

Hej, jeg er en pige på 14 år, der har et problem. I laaang tid har jeg kunne lide en dreng. Her for en uge siden, sagde han at han også rigtig godt kan lide mig. Jeg blev mega mega glad, men så skete der noget - som altid plejer at ske. Når jeg endelig har "fået" drengen, så gider jeg ham ikke rigtig. Jeg begynder at tvivle på om, at jeg stadig kan lide ham og om han virkelig er noget for mig. Jeg begynder også at ligge mærke til hans fejl og andre småting. Det er virkelig irriterende! Og jeg ved ikke hvad der sker for mig??!! Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig!!

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Du kan tænke over om der er noget i dine følelser der kan forklare det. Har du lyst til at have en kæreste? Og hvis du har, så prøv at mærk efter hvordan du har lyst til din kæreste skal være. Var de kvaliteter i den dreng du skriver om? Hvad var det du godt kunne lide ved drengen? Hvad er det du godt kan lide ved at score en person? Og er det ikke også okay bare at nyde det dejlige i det? Hvad er det der frustrerer dig mest ved at du mister interessen for drengen? Det kan være nemmere at finde ud af hvis du snakker med en ven du stoler på f.eks om det.

Du kan tænke på at en del af dit interessetab måske kan hænge sammen med hvis du har været forelsket. Når man er forelsket, kan man være helt ukritisk over for den person man er vild med. Man kan være helt forelsket i en forestilling man har om personen, uden overhovedet at kende vedkommende. Når forelskelsen så forsvinder, eller man lærer personen at kende, kan de følelser også forsvinde lige så pludseligt som de kom. Når det sker, har du dog stadig valget om du vil prøve at give forholdet en chance og lære personen at kende. Du kan prøve at tænke på at der er gode og irriterende sider af alle mennesker og en person kan godt være en dejlig kæreste for dig, selvom du har opdaget nogle irriterende sider.

Har du flere spørgsmål, må du endelig skrive igen – du kan også chatte med os på sexlinien.dk eller ringe til os på tlf. 70202266 hverdage mellem 15.00-19.00.XX98