Skedeorgasme

 

Hvad er skedeorgasme?

Selv sexologer diskuterer fortsat, om der overhovedet er noget, der hedder skedeorgasme, eller om den orgasme, som nogle oplever ved at bolle udelukkende sker i forelskelsesfasen, hvor man er ekstra tændt og liderlig.

 

Fx mener nogle, at skedeorgasme formodentlig opnås, når G-punktet stimuleres.
G-punktet sidder to-fire centimeter oppe i skeden på skedens forvæg.

Det har ikke en bestemt størrelse, men kan føles som et lille glat område i skeden.

Der er ingen tvivl om, at mange er særligt følsomme i dette område, men der er flere forklaringer på hvorfor.

Samtidig er der også forskel på, hvor følsom man er - nogle mærker ikke noget særligt, mens andre mærker meget.
G-punktet stimuleres sjældent af pikken, men kan stimuleres af en finger eller en speciel dildo.

Du kan prøve at stikke en finger eller to op i din skede og lave en ”kom-her-bevægelse”.

Det er meget muligt, at du vil finde det ubehageligt de første gange, da du tit vil opleve en trang til at tisse lige inden skedeorgasmen, og det afholder mange fra at fortsætte.

Kommer der væske ud, taler man om sprøjteorgasme.

Væsken kan sammenlignes med sæd blot uden sædceller i.

Det dannes i ca. 30 kirtler, som sidder rundt om urinrøret lige bagved der, hvor G-punktet sidder - altså nogle få centimer oppe i skeden.

I dag findes der flere kurser, hvor man kan lære at opnå en sprøjteorgasme.
 

A-punktsorgasme

En anden måde at opnå skedeorgasme på er ved at stimulere A-punktet.

Det er placeret mellem G-punktet og livmorhalsen - altså på den forreste skedevæg.

Her er det vigtigt, at berøringen ikke er for blid, for så er der risiko for, at du ikke kan mærke noget som helst.

Stimulering kan give flere orgasmer i træk.

Som med G-Punktet er det også sjældent her, at det er pikken der kan stimulere punktet.

Her er der brug for en finger.