Hvilken sæbe kan jeg vaske mig med forneden?

Af Pige på 15 år

Hej, Jeg har altid plejet at vaske mig bare med vand i underlivet og i numsen, men gad godt prøve at bruge intimsæbe. Det er ikke noget nogen fra min familie bruger så vi har det ikke herhjemme, synes det er lidt akavet at spørge min mor om hun kunne købe det. Kan man godt bare bruge neutrals parfumefri sæbe dernede?


Svar
Hej med dig!

Det er ikke en god ide, at bruge ting på vulva, som ikke er beregnet til det. Det skyldes bl.a. en særlig pH værdi i vagina, som er en del lavere end almindelig sæbes pH. Bruger man almindelig sæbe, så kommer vulva således ud af balance, og man gør bare mere skade end gavn. Faktisk så er det bedst bare at bruge vand. Vi er nysgerrig på, om der er en grund til, at du gerne vil bruge intimsæbe? Vagina er nemlig selvrensende, og sæbe er for det meste bare forstyrrende. Har du symptomer som svie, lugt eller kløe, så tag i stedet til lægen. Hvis du alligevel gerne vil bruge intimsæbe, men virkelig ikke vil spørge din mor, så kan du også selv købe en i et supermarked og have den stående på værelset. Når det er sagt, så er der slet intet galt med at fortælle sin mor, at man gerne vil have hende til at købe intimsæbe – selvom det kan være akavet, så er det for det meste bedst, at være så ærlig som man kan overfor sine forældre.
 
Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Hvis ikke er du meget velkommen til at skriver herind på chatten eller ringe på tlf. 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Venlig hilsen
Sexlinien, XX131
Gå tilbage til brevkasse