Snavs på pikhovedet

Af Dreng på 14 år

Hej. Jeg er en dreng på fjorten. Når jeg kigger på min penis kan der godt sidde snavs fra underbukserne og hvis jeg ruller forhuden tilbage kan der også sidde noget under pikhovedet. Hvordan kan jeg slippe af med det? Mvh Dreng på fjorten


Svar
Hej. Tak for din henvendelse.

Snavs i underbukserne og under pikhovedet kan skyldes flere ting. Det kan være at du oplever, at fnuller fra underbukserne sætter sig på din krop, ligesom fnuller fra strømperne kan sætte sig på dine tæer.

Det kan også være, at det du oplever er nakkeost. Nakkeost er helt almindeligt og noget alle mennesker danner på deres kønsorganer. Nakkeost er en type sekret som dannes under forhuden på pikken eller mellem fissens kønslæber. Den dannes for at beskytte den starte hud i området. Du kan vaske den væk med vand og eventuelt lidt intimsæbe, ved at trække forhuden tilbage når du er i bad. Det kan være rart at nakkeosten er vasket væk, hvis man skal have oralsex – altså hvor man slikker på hinandens kønsorganer. Men nakkeosten er ikke farlig og det er helt almindeligt, at man kan se lidt snavs i underbukserne.

Vi håber at dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 81 alle hverdage fra 15.00 – 19.00.

Med venlig hilsen
privatsnak

XX138
Gå tilbage til brevkasse